Mandag d. 30/04/2012 var ikke en helt almindelig, kedelig mandag, det var nemlig dagen hvor jeg skulle springe ud fra 4,5 km's højde - med et frit fald på 60 sekunder.
Udsigten fra flyet var ubegribelig, forblindende og så ubeskrivelig smuk. På samme tid kunne jeg mærke følelsen af rædsel krybe rundt i blodet, og kunne mærke hvordan angsten voksede i min krop. Jo mere Jo,
spændt mig fast til ham, kunne jeg mærke ud fra min hjertebanken at jeg i sandhed var skrækslagende ved tanken om at skulle, frivilligt, hoppe ud fra et fly.
Da vi så var kommet 4,5 km op over Oahu(øen jeg har boet på i to, en halv månede) gik det op for mig, at jeg var den første af de fire, som var i flyet, der skulle springe ud. Jo, som sad godt spændt fast på min ryg satte briller på mig, og sagde at vi skulle gå hen imod flyets åbne dør - som nærmere var hele højre side af flyets væg hvis i spørger mig. Vi gik lige så stille, i skidestilling, hen imod udgangen. Min fornuft strittede imod og jeg kunne mærke at dette virkelig kunne blive farligt, og helt sikkert ikke var en af mine bedste idéer - følte at jeg virkelig var igang med at overskride mine personlige grænser, for hvad jeg i min vindeste fantasi havde troet jeg turde gør.
Hoppet var det mest urealistiske, fantastiske, chorkerende, modbydelige, enorm overvældende vidunderlige, overskridende jeg nogensinde i min vildeste fantasi har oplevet. Det var en følelse af at være så bange at man virkelig tror at man skal dø - men på en og samme tid, har man aldrig nogensinde følt sig mere levende.
Faldet føles som flere minutter, men da faldskærmen blev slået ud, og jeg kunne mærke hvordan Jo's hænder holdt mine helt rolige, imens han løsnede nogle af selerne omkring mit miv, kunne jeg virkelig se hvor smukt havet og stranden var deroppe fra, man kunne se hvordan bjergene voksede frem over hinanden over det hele på øen - det smukkeste syn. Jeg kunne endda se helt hjem til vores hotel, på trods af at vi havde kørt flere timer for at komme ud til skydiving stedet.
Det var i sandhed en helt utrolig oplevelse - forstår virkelig godt hvorfor Jo' gør det hver eneste dag - spurgte ham også hvor mange gange han gør det, i løbet af en dag, til det svarede han, at det kunne veksle fra 2 til 20 gange på en dag - virkelig et ret så vildt job han har.
Jeg er i hvert fald SÅ LYKKELIG for at jeg gjorde det, og det er bestemt ikke sidste gang jeg springer i faldskærm, det var virkelig en ubegribelig spændende oplevelse - Den bedste måde at beskrive det på vil nok være: ROCK N' ROLL!
og ved i hvad?
I'M A WILD ONE!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar