Tiden kan man ikke bremse.

I dag er det den 12. februar 2012, og om 8 dage rejser jeg og en masse smukke unge mennesker til New York, hvor vores rejse begynder. 

Jeg er virkelig stresset over alle de ting jeg skal nå inden vi skal afsted, men jeg må bare prøve at få styr på mine huske-lister og mine tanker, mon så ikke det hele nok skal gå - jeg skal jo nå det, tiden kan man i hvert fald ikke bremse.

Jeg er både sindssyg glad og ked af det på samme tid. Kommer virkelig til at savne mine veninder og min familie her hjemme, specielt Stine, mor og far - 3 måneder, det er længe at skulle være væk fra så dejlige og betydningsfulde mennesker, som fylder så meget, som I gør i mit liv. 

På samme tid er jeg lykkelig for de oplevelser, som er mig i vente, og de eventyr som jeg skal ud på, sammen med hvad der for mig lige nu, er en masse fremmede mennesker.